Åben Perron – Reception & Fredagsbar

På fredag den 26. august bliver Klostervej i Ry omdannet til en eksotisk festplads med dans, musik og underholdning på programmet. På Perron 28 holder vi os naturligvis ikke tilbage – vi slår dørerne op for lejere, venner af huset, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Fredagsbar_Perron28_header

Vi starter kl. 16, hvor vi serverer bobler og kaffe til lyden af sprød Latino Jazz fra vores husorkester.

Perron 28 er en arbejdsplads for selvstændige i Ry og omegn. Her arbejder 15 solo-selvstændige side om side med deres laptops. Vi har ingen faste pladser. Men vi har god energi, gode ideer og et fantastisk samarbejde. Kom og oplev den gode stemning på perronen – og tag dine visitkort med. Det kunne jo være du mødte nogle spændende mennesker 🙂

Her kan du læse lidt mere om, hvad Perron 28 er for en størrelse.

Vi glæder os til en hyggelig, uformel eftermiddag/aften i godt selskab – vi håber du kommer.

Adressen er Klostervej 28, 8680 Ry. Aarhus/Herning toget holder lige over for.

Kærlige hilsner

Bettina & Per

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *